Af Antonella Iozzo - oversat til dansk af Per Christoffersen
Naturens vibrerende stilhed.
Naturens sang løfter sig som en drøm af strenghed og spænding, eksakt energi og gennemtænkte illusioner, for så at åbnes af solens stråler og leve i en evig skønhed malet af Per Christoffersen.
Et væv af underjordiske stemmer, stadig mere svimlende over kromatiske klangfarver, brænder akkorderne gennem en uendelig harmonisk transformation som spændes, som udvides, som udmattes idet den tilfører kompositionen et karakteristisk præg. Indeni, udenfor, tværs igennem det et nærvær, der er omsluttende og opløsende, lyrisk og længselsfuldt afsløres en metodisk atmosfære drevet frem af et vindpust i retning af noget ubegribeligt. Livskraftens fascination genfødes gennem musikaliteten i Christoffersens penselstrøg; det er, som om hver fiber i naturen giver genlyd i malerkunstens transformation af den intime sandhedstilstand ved erindringens grænse, drømmene. De er poetiske fragmenter i uendelighedens hav, de er symbolske reminiscenser udtrykt igennem perspektiviske planer, linjernes og diagonalernes konvergens, de er billeder som tilsyneladende er irregulære, som unddrager sig den iboende logik for at styrkes i en varm og spinkel transparens medens hele kompositionen afslører sig som en virkelighed; der er klangfuld, udtyndet og svævende.
Dybere nede, fjern nostalgi, lys, varme og uro, der beskriver en vibrerende tilsløring der er i stand til at ånde i spændingen, gennem hvilket man genkender følelsen af farve og poesi, elementer, der perfekt smelter sammen med kompositionens præcision og farvens klarhed. Christoffersens introspektive pensel trænger dristigt ind i naturen idet den udtrykker følelser, som nu og da fortoner sig i skyggen, for derefter at komme tilbage som ordløse ytring, eller som noder orkestreret fra paletten, improvisationer udsprunget af sansernes udmattelse, sat op mod hinanden, sammensmeltet i deres egen immaterielle substans, følsomme spændinger, som tillader os at trænge ind til indtryk der fortoner sig, men i en realistisk figuration: Det er abstraktionens tærskel. Et maleri uden tid, hvor kunstnerens bløde lys opbløder formerne og afslører det imaginære, det mystiske.
Sensuelle penselstrøg – næsten som grebet af en kraftig vind, vibrerer for vore øjne og gør værket flygtigt, dynamisk, en spænding hen imod et udtryk dybere end skønhed, fordi der deri ikke kun er en direkte imitation, men en følelsesmæssig transposition af det, som er usynligt i naturen.
Øjet følger hånden, hjertet inspirationen, og på lærredet bevæger en levende musik sig, skabende en forbindelse mellem natur og fantasi, en musik som fremkalder gemte steder i erindringen, nætter brusende af nattens skum, skumringer kærtegnede af månen, snævre gyder hvor stilhedens tusinde stemmer viser Amalfi på den følsomme måde, som har grebet Christoffersen. De er tråde i netværket i et skumringsdigt, næsten tavst skabt af nedtonede farver og dæmpede toner, udtryk fastholdt i håbet i det følsomme område imellem eksistensens solside og skyggeside, Middelhavs intermezzi kompletteret af følelse og afspændt af kompositionens rytmiske harmoni.
I denne scenografi af et landskabspartitur, kunstens virkelighed, penslens tilstedeværelse og inspirationens ubegribelighed og følsomhed, besegles den melodiske samklang imellem det synlige og usynlige, idet det skaber en ophævelse af øjeblikket. Øjeblikke i hvilke tidsfornemmelsen gribes af en hvirvelstrøm af kreativitet, og som flyder ud som størknet magma.
Christoffersens sensibilitet synliggør styrke og kraft ladet med voldsom energi, der bringer landskabet, blandet med sjælens klange, til overfladen. Geometrisk lyrik og melodisk stringens: Nye former for sammenhæng i dialogen mellem dem føjer sig instinktivt under lysets transparente lethed. Ud af dette springer kontrapunktiske farvefelter. Disse relationer forgrener sig i et dunkelt, spinkelt genskin i stand til at bevæge den indre natur. Sammenstillingerne som pulserer mellem indtryk og inspiration, mens selve formens substans fortættes som en nærhed af farver og planer, lydbilleder i hvilke kompleksiteten i farvesammenstillingerne bliver en skjult arkitektur af krydshenvisninger.
Christoffersen synes at ville ”anmode” naturen om at tilføre ham vibrationer, stadig tættere på hans indre, kun således kan han uddrage fra de irregulære eller blidt usammenhængende landskaber, det musiske trylleri fra en følelse som lægger sig på huden og føle frygtløsheden ved at leve mellem det fysiske og det åndelige. Meget dybe sammenhænge i et malerpartitur af uendelig karakter, i stand til at åbne sig for lydindtryk fra det indre landskab. De skaber visuelle rytmer, hældninger, sekvenser, tegn: Følsomheden har fundet sin klare form i et synligt, abstrakt slør, næsten et guddommeligt sørgedigt dukket frem af den mest intime og fjerne zone.
Udtyndede penselstrøg, derpå præludier af drømmeagtige fantasier, sans for pausen, effekter, som tryller os ind. Værkerne møder os gennem deres forbløffende, fortællende substans sammenflettet med en surrealistisk atmosfære. Tiden står stille og en let dis svæver som natten i nymfernes drømme og faunernes begær og i en vibrerende stilhed lever det mystiske i Christoffersens natur.
Enhver af kunstnerens tanker åbner sig i poesien, en skælven som vibrerer på lærredet og påvirker den følelsesmæssige spænding i et minutiøst virvar af kviste, buske, sammenfiltrede rødder af minder, af blade præget af naturens rationalitet.
I hans seneste produktion bringer farvens humanitet og ekspressive vitalitet betragteren ind i et rum af netværk i hvilket man langsomt udreder de ubegribelige forgreninger af svage og kraftige toner, partikler af emotionel substans som afslører sig, sammenføjer sig og ændrer sig som en tilsyneladende overflod i et minderigt landskab.
Dynamisk og pulserende farver, rytme og bevægende malemåde skaber rumlighed og markerer bevægelsen fra det horisontale til det vertikale, men synsoplevelsen bearbejdet i kunstens ukrænkelige substans, flyder som strømme gennem landskabet. Kompositioner af uforlignelig intensitet og evighed, fuld af hentydninger, åbner sig som immaterielle konstruktioner, men strengt geometriske. Herfra fjerner visionerne om virkelighed og tid sig, skitser fra hukommelsen i følsomme klangfarver, denne rene, uhåndgribelige transparens, ethvert tegn, enhver form, enhver gestus kommer frem for at repræsentere en dybere og mere oprindelig virkelighed, et sted i bevidstheden ”ciseleret” til at skabe kunst, noget æterisk og kantet, lidenskabeligt og udtryksfuldt. Ud af denne tumult opfyldt af glød og gennemsyret af ekstrem koloristisk og rytmisk klarhed, trænger sig mystiske bevægelser ind på lærredet, Christoffersen dæmper dem og omskaber dem til åndedrag, dråber, fibre, essenser, synteser af naturens former, malerier fra det uendelige, i hvilke der skjuler sig dansende figurationer og følelsens luftige bevægelser som forbindelser mellem tiden og sandheden, mens naturens vibrerende stilhed frigøres for vore øjne, en suite af fortryllelse og mystik orkestreret på lærredet af Per Christoffersen.
